Om Biogas

Biogas er ved at blive populært.

Vore folkevalgte politikere i EU, Folketinget og kommuner vil gerne satse på biogassen – og fordelene for miljø, klima og samfundsøkonomi er mange. Det er derfor, at folketinget har besluttet at give et pænt tilskud til biogassen – for at betale ejerne for de fordele samfundet får ud af biogasproduktion – baseret på husdyrgødning. Uden tilskud kan biogassen ikke drives rentabelt – og mange af fordelene høster samfundet i bred forstand.

Kort fortalt er fordelene ved biogas:
- Genanvendelse af samfundets restprodukter til energi
- Genanvendelse af næringsstoffer fra spildevand og madrester
- Mindskning af lugtgener ved gylleudbringning
- Reducering af udslip af klimagasser
- Skabelse af lokale jobs

Derudover kan biogas bidrage til at udvikle økologisk fødevareproduktion, bidrage til at naturpleje-græs genanvendes til energi, bidrage til omstillingen til vedvarende energi samt til at løfte samfundets ansvar for at rydde op efter forbrug og spil af mad.

Alligevel er det i Danmark gået trægt med udbygningen af biogas. Vi har eksempler på at det kan tage 10 år eller mere at få etableret et biogasanlæg.

Et af de grundlæggende årsager er at det ofte er svært at finde placeringer til det. Når der bliver tale om at placere samfundsgavnlige anlæg som fx et biogasanlæg, en vindmølle, et forbrændingsanlæg eller et rensningsanlæg kommer der andre ting i spil – herunder en del psykologiske aspekter.

Begrebet NIMBY (Not In My Back Yard – ikke i min baghave) dukker op, der ofte forstærkes af en generel frygt for det ukendte. Borgerne bekymrer sig om eventuelle lokale gener ved det konkrete anlæg eller om ejendomsværdierne i lokalområdet måske vil falde? – helt igennem legitim indvendinger, selvom de ofte er sværte at dokumentere.

Placeringsdiskussioner skal ikke nødvendigvis afgøres meget hurtigt, men omvendt har alle interesse i at det ikke tager for lang tid. Det er meget lang tid for såvel investorer som mulige naboer at leve i usikkerhed og forudsætningerne kan nå at ændres undervejs.

I den danske planlægning af alle tekniske anlæg er der en række skridt i planloven. der skal tages for at involvere borgerne i forløbet. Disse tiltag er dog sjældent tilstrækkelige til at undgå borgernes modstand mod.


Den psykologiske mekanisme

Mange reagerer på noget ukendt eller abstrakt som fx et biogasanlæg med skepsis eller aversion – og går naturligt i forsvarsposition.

En god tilgang er derfor, at forsøge og give borgerne en følelse af sammenhæng ved at gøre det ukendte begribeligt, håndterbart og meningsfuldt, samtidigt med at borgere og de lokale interessenter inddrages i planlægningsprocessen.

Her er det vigtigt på forskellig vis at forklare hvad et biogasanlæg er til de enkelte målgrupper. Det skal helst forklares og illustreres af en ’neutral’ eller tillidsvækkende person/organisation, der ikke har konkrete lokale interesser i biogasanlægget. Hvor stort er det, hvor ’farligt’ er det, hvor meget ekstra tung trafik vil det kunne give, hvor mange jobs giver det, hvad er miljøeffekten, lugter det, osv.

De tre dimensioner

Man kan betragte biogas fra tre vinkler for at vurdere om det er godt eller skidt for lokalsamfundet.

• Den Miljømæssige vinkel, der kan se mange miljømæssige fordele (mindre udslip af klimagasser, mindre forurening af vandmiljø, genbrug af næringsstoffer) og nogle ulemper (trafik, lugt, støj)
• Den Økonomiske Vinkel der kan se afkast til investorer, lokale jobs, underleverandøropgaver, rammebetingelsernes politiske følsomhed, renteudvikling, kreditudfordringer mv.
• Den Sociale/Etiske Vinkel, som ser på hvordan samfundet tager ansvar for sit forbrug og produktion af affald, sikrer lokal grøn energi og medansvar for livet lokalt nu og i fremtiden.

Disse tre vinkler på biogas er de tre ben i begrebet bæredygtighed. Biogas skal være økonomisk levedygtigt, miljømæssigt acceptabelt og socialt og etisk ansvarligt for at være et godt alternativ for samfundet.

Men perspektivet er anderledes når du måske kommer til at blive nabo til et biogasanlæg – så vil du typisk vægte bæredygtighedens aspekter anderledes end på afstand.


Ansvarligheden

Vi har alle et ansvar for de ressourcer vi forbruger og den påvirkning det har på miljøet. Kødspisere er grunden til, at der produceres gylle, bilejere at der brændes fossile brændsler og alle forbrugere producerer madaffald og spildevand.

Kun i fællesskab kan vi finde de ansvarlige løsninger på de store udfordringer, så der er en verden uden væsentlig forringede muligheder for de kommende generationer. En lokal almennyttig fond kan måske købe ejerandele i anlægget og dermed kanalisere værdi til lokalsamfundet. Det er vigtig at fortælle hvorfor biogas giver god mening lige bestemt her (mange husdyr, naturgasnet, billig varme, jobs osv.).

Man bør forsøge at skabe begejstring og lokalpatriotisk stolthed over den grønne energi og det lokale bidrag til et bæredygtigt samfund.

Det handler om lokalt ejerskab – man skal lokalt kunne begribe og se meningen med biogassen.

Denne hjemmeside vil give eksempler på, hvordan man i praksis kan håndtere disse mekanismer og skabe en bedre proces med borgerne – fra ide til virkelighed.